Traditioner, fællesskab og velgørenhed
Vi er et broderskab der mødes for at trække stikket fra hverdagen og finde ro i hinandens selskab.
Hos os handler det om nærvær, at dele erfaringer, støtte hinanden og nyde fællesskabet. En vigtig del af vores virke er også velgørenhed, hvor vi sammen bidrager til at gøre en forskel for andre.
Vores møder tager udgangspunkt i gamle keltiske traditioner, som vi holder i hævd gennem gamle og smukke ritualer. De giver en særlig ramme, der styrker både personlig udvikling og relationer – uden at være hverken religiøse eller politiske.
Tværtimod lader vi netop emner som politik og religion blive udenfor, så logeaftenerne kan få et andet og mere fordybende indhold.
Vi er en del Den Danske Druideorden, hvor ti lokale grundloger tilsammen danner et større fællesskab. Samtidig er vi koblet på et internationalt netværk, som giver mulighed for møder og venskaber på tværs af landegrænser.
Kommende begivenheder:
Tag dig tid til at være venlig. Det er vejen til et lykkeligt liv.
Tag dig tid til at drømme. Så kobler du din vogn til en stjerne.
Tag dig tid til at elske og blive elsket. Det er et guddommeligt privilegium.
Tag dig tid til at se dig omkring. Dagen er for kort til kun at se sig selv.
Tag dig tid til at le. Det er sjælens musik.


