Om Logen Mona
Logen Mona blev stiftet i 1934, og er en grundloge under Den Forenede Gamle Druideorden som organiserer ti grundloger fordelt rundt i det meste af landet.
Men Druideordenen er også en international orden som findes i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, Schweiz, England, USA, Australien og New Zealand. Vi mødes derfor ofte med brødre fra andre lande, og især fra Sverige Tyskland og Norge.
Druideordenen tilbyder dig et sammenhold og et netværk, som er ud over det sædvanlige. Det indebærer, at for langt de fleste brødre bliver medlemskabet et livslangt forløb, fordi man hurtigt får et godt socialt netværk, som kan strække langt ud over landets grænser.
Alle brødre uanset grad kan deltage i logemøderne i de tilknyttede lande, og vil altid blive modtaget med varme og åbne arme.
Druideordenen er et mødested for venskab og glæde, og man kan være med uanset politisk ståsted og økonomisk formåen, og vi har ikke oplevet at religiøs overbevisning skulle være en hindring.
Hemmeligheder og tavshedsløftet er en del af logelivet, men det er ikke fordi at vi går og gemmer på grumme hemmeligheder om blodige lig i kælderen, fordækte økonomiske netværk eller korrupt politisk indflydelse. Vores hemmeligheder drejer sig dels om at vi som brødre er fortrolige med hinanden, og dels om at de ritualer vi har mister deres effekt hvis man allerede på forhånd ved hvad der sker.
Vores logeaftener er altid et rart og hyggeligt pusterum fra dagligdagens stress og jag. Vi mødes hver anden tirsdag fra slutningen af august til starten af maj. I sommerferieperioden afholder vi som regel en sommerloge, hvor vi tager vores bedre halvdele med. De sidste par år er vi taget på Bakken, hvor vi har spist sammen og set Cirkusrevyen. Derudover holder vi en julefrokost hvor vi også inviterer damerne med.
På de almindelige logeaftener mødes vi omkring kl. 18:30, hvor vi lige får hilst på hinanden. Kl. 19:00 starter det rituelle logemøde, som typisk varer en time til halvanden.
Efter det rituelle møde er der det vi kalder „efterlogen‟. Her spiser vi „brodermåltidet‟, hvor vi får noget godt mad og en øl eller sodavand og kaffe. I efterlogen hygger vi os med socialt samvær, og ind i mellem er der en bror der har fundet på et underholdende indslag.
Der er tradition for at druidelogerne besøger hinanden, og vi får jævnligt besøg fra andre druideloger fra ind- og udland, ligesom vi også besøger dem.
Interesseret? Så kontakt Logen Mona på mona@logenmona.dk.
Druideordenen
Den nuværende Druideorden blev formelt stiftet i London den 28. november 1781. Det foregik på pubben “The King`s Arms”, som stadig kan besøges i Poland Street, som er en sidegade til Oxford Street.
Ordenen blev stiftet under navnet “The Ancient Order of Druids‟.
Omkring 1827 var der ca. 400 loger spredt ad naturlig vej til de engelsktalende lande. I Australien alene fandtes der i 1927 ca. 600 loger.
Fra de engelsktalende lande fandt druideordenen tilbage til Europa, hvor den første tyske grundloge blev grundlagt i 1872 i Berlin. I 1904 blev den første svenske loge etableret i Malmø.
Den første danske loge – Logen Gral af Danmark – blev stiftet den 27. august 1921.
Logen Mona af Danmark blev stiftet den 27. marts 1934, og har lige siden haft sit virke i Danmark, under Den Forenede Gamle Druideorden F.G.D.O.
Fortidens druider
Kelterne tilhørte den indoeuropæiske race, og var sandsynligvis den første folkestamme som omkring 2500 f.Kr. brød op fra indoeuropæernes urhjem ved sydvestskråningerne af det asiatiske højland.
Mellem år 700 og 600 f.Kr. foregik der store keltiske folkevandringer fra øst indover det europæiske fastland.
I de følgende århundreder fortsatte vandringerne mod England, Irland, Spanien og Italien.
Druiderne var kelternes præster, lærere og læger. Overleveringerne fortæller, at de kunne føre deres slægt tilbage til Noah, og at de var monoteister. Druiderne havde stor magt over folket til trods for at de ikke bar våben.
Magten tilegnede de sig gennem kundskaber på en række områder. Disse kundskaber blev overført mundtligt til eleverne gennem mangeårige læreperioder. Intet blev skrevet ned, og derfor har der til alle tider været megen mystik knyttet til druidernes historie.
Omkring år 300 f.Kr. stod kelterne på højden af deres magt, da de erobrede Rom under det som romerne kaldte „den galliske forfærdelse‟. Romerne brugte nemlig betegnelsen gallere om kelterne.
Under de to følgende århundreder blev kelterne slået tilbage, først af kartagerne i Spanien og senere af romerne som gradvist udvidede sit herredømme indtil også det meste af Britannia var nedkæmpet.
Som nævnt ovenfor har vi ingen sikre kilder om druiderne fra de ældste tider, fordi deres kundskaber blev ført videre mundtligt. De ældste skriftlige beretninger går tilbage til ca. 200 år f.Kr.
Hovedkilden til vor kundskab om druiderne, er Julius Cæsars historiske værk fra romernes felttog i Gallia (58- 52 f .Kr.). Vi ved derfra, at druiderne blev betragtet som en mellemting mellem guddommen og menneskene, og at folk anså dem for at have magiske kræfter.
De tolkede guds vilje og de havde kundskab om lægemidler. De var fritaget for krigstjeneste og for at betale skatter, og de var i kraft af deres position dommere i retssager.
Druiderne troede på sjælens udødelighed, og de lærte at sjælen gennemgår tre udviklingstrin:
- Den laveste kreds.
- Lyksalighedens kreds.
- Det uendeliges kreds.
Mennesket skulle gennem modgang, lidelse og sorg besejre sin onde natur og vinde herredømmet over sig selv. Når dette var opnået, kom man over i den anden kreds, lyksalighedens kreds, for til slut at skulle nå det uendeliges kreds.
“If a man is a good Druid I ask for nothing more.‟ Winston Churchill